Historien er skrevet i 2008.

 

 

Baggrunden for vandværket
I 1960´erne lå der en lille landsby ved navn Bjæverskov omkring landevejen mellem Køge og Ringsted.Byen bestod af nogle få huse, hvoraf de fleste fik drikkevand fra deres lille brønd ude i haven.Det var den type med håndpumpe og et langt skaft, som nu bruges til haveudsmykning. Derudover fandtes et lille vandværk, som i 1964 havde 20 brugere. Inde i den hastigt voksende hovedstad, havde man problemer med at skaffe tilstrækkeligt med vand og kommunens ingeniører kastede deres blik på det vandrige midtsjællandske område.
De byggede vandværket i Regnemark og stak ”snablen” dybt ned i vores undergrund.
Det gav problemer med vandforsyningen i det lille vandværk og hos mange af de beboere, der havde deres egen brønd eller boring i baghaven.


Starten på Bjæverskov Vandværk
En kreds af borgere gik sammen og foreslog at oprette et større vandværk, som kunne tilfredsstille forbrugerne under de nye betingelser.
Det blev begyndelsen til det Bjæverskov Vandværk, som vi kender i dag.
Starten var med 112 andelshavere, der blev forsynet fra 1 boring.
Den stiftende generalforsamling blev holdt 14. maj 1964.
Bestyrelsen var Henning Andersen, Alfred Christiansen, Karl Nielsen, Chr. Pedersen og Helge Jensen.
De konstituerede sig med Helge Jensen som formand.
Årene gik, og efterhånden trak den ene efter den anden sig ud af bestyrelsen, men ikke Helge. 

Helge blev synonym med Vandværket
I februar 2000, efter næsten 36 år, var det stadig Helge, der var formand.
Han havde i den periode nået at slide 4 kasserere op, de to første kasserere stoppede først i 80-års alderen.
Bestyrelsen havde fået et rimeligt varsel om at Helge ønskede at trække sig tilbage, og i 2 år gradvist indstillet sig på, at han gerne ville vige pladsen, for at kunne få mere tid, til andre gøremål.
36 år på formandsposten er meget i en virksomhed, der har undergået så stor en udvikling som Bjæverskov Vandværk, både med hensyn til størrelse, teknik og administration.

Størrelse
Fra at forsyne en lille landsbykerne, er forsyningsområdet gradvist blevet udbygget med flere store klumper, bl.a.:
 
Skovbovej, Læskovvej og senere Ejetoften fra sidst i 60’erne og op gennem 70’erne.
Kildebjerggård og Kirsebærhaven i 80’erne.
Industriområdet Bjæverskov Vest samt overtagelsen og udbygningen af forsyningen til Lidemark-området, helt ud til den sydlige kommunegrænse ved Druestrupvej og Gummmerød i begyndelsen af 90’erne.
Senere udstykningen øst for Bjæverskov med Granlunden, Duehusvej, Bjæverskovhusene og Duevang.
Senest udstykningen vest for Bjæverskov med Kildebjergs Tofter og Kildebjergs Agre.

Det er en vækst fra 112 til ca. 1.150 andelshavere, der med boligforeningerne i Duehusene, Kildebjerggård, Kirsebærhaven, Bjæverskovhusene og Duevang giver omtrent 1.400 husstande.
For at sikre stabil forsyning er der etableret ledninger til nabovandværkerne i Gummersmarke og Ejby/Vemmedrup

Teknisk udvikling
Vandværket på Nyvej blev hurtigt bygget, og takket være datidens forudseenhed, er det stadig, og forhåbentlig i mange år fremover, tilstrækkeligt til at klare forsyningen i området.
Der er løbende foretaget forbedringer og moderniseringer, f. eks. udskiftningen fra de traditionelle hydrofortanke til driftøkonomiske og pålidelige behovsstyrede pumper.
Boringerne er øget til 4, der med en god spredning i området giver en stor forsyningssikkerhed, både med hensyn til vandmængde og vandkvalitet.
En trykforøgerstation syd for Bjæverskov sikrer konstant og rigeligt vandtryk i hele Lidemarksområdet.
Vi har hidtil heldigvis været forskånet for forureninger.
Ledningsnettet er gradvist blevet udbygget og moderniseret, f.eks. i forbindelse med renoveringen af Ringstedvej i 1998, hvor hele hovedledningen med tilhørende stikledninger og ventiler blev udskiftet for ca. 1,2 mill kr.
 

Totalrenovering
I årene 2007 – 2008 gennemførtes en komplet renovering af vandværkets tekniske anlæg og vandværksbygningen omfattende:

- videoinspektion og nye 2-hastighedspumper i alle 4 boringer
- udskiftning af alle vandrør og ventiler på vandværksgrunden og i vandværksbygningen
- lukning af iltningstårnenes ånderør og installation af tvungen lufttilførsel med filter og lyddæmpning
- udskiftning af iltningstrapperne i de 2 iltningstårne
- renovering af de 3 åbne dobbelte sandfiltre og udskiftning af sandet 
- rensning og eftersyn af de 2 rentvandstanke
- 5 nye trinløst regulerbare pumper for udpumpning af vandet til forbrugerne
- nyt SRO-anlæg for styring og overvågning af vandværket via mobiltelefon og internettet
- installation af nødgenerator for sikring af vandforsyningen ved strømsvigt
- renovering af vandværksbygningen samt nyt udhus for nødgenerator og lager
- renovering af haveanlægget

Renoveringen var yderst vellykket. ikke mindst på grund af en meget tilfredsstillende indsats fra de to hovedleverandører Xergi A/S og Fr. Dahlgaard Vandværksindustri. Den kostede godt 5 mill. kr., som blev taget af vandværkets formue. Der var derfor ikke behov for at opkræve ekstra afgifter hos forbrugerne.

Administrationen
Fra et simpelt regnskab med ens brugerbetaling for alle boliger, uanset forbrug, er afregningerne nu baseret på det individuelle vandforbrug.
Det startede med indførelsen af vandmålere på alle ejendomme i 1994.
Senere samme år kom så de grønne afgifter og vandafledningsafgiften. Det sidste skud på stammen var en løbende kontrol, evt. udskiftning, af alle forbrugsmålerne, mindst hvert 8. år.
Også omfanget af den daglige administration og kontakter til bygherrer, kommunale og regionale myndigheder er blevet kraftigt forøget siden starten i 1964.
Vandværkets arkiver, der blev opbevaret på formandens og kassererens private bopæle, blev efterhånden meget omfattende. En ansøgning om en tilbygning til vandværket med toilet og kontor i 1996 blev afvist af kommunen, da vandværksgrunden var for lille.
I stedet lejede vandværket en lejlighed på 1. salen i Bjæverskov Butikscenter, og indrettede kontor med mødelokale der.
Kontoret blev i 2005 flyttet til vandværkets naboejendom på Nyvej 22, som blev købt for at blive indrettet til en moderne driftscentral med fjernovervågning af vandværkets tekniske installationer.
Et af de emner, der har været diskuteret mest intenst, er nok hvorvidt vandværket skal have en fast person til at køre administrationen; som i dag, med et moderne ord, er outsourcet til bl.a. Skovbo Data og Ingeniørgruppen Skovbo.
Vi har hidtil vurderet, bl.a. på baggrund af erfaringer fra andre vandværker, at det vil gøre vandværket alt for sårbare ved pludselige udskiftninger af personale.

Cookie

Denne hjemmeside bruger cookies (også fra 3. part) til at forbedre din brugeroplevelse til statistik, huske dine indstillinger, og trafikmåling. Du accepterer det ved at klikke videre på siden. Læs mere om vores brug af cookies, herunder samt hvordan du fravælger brug af cookies.

 Læs mere her

Accepter ikke cookies Accepter kun funktionelle cookies Accepter alle cookies